Du kan løbende holde dig opdateret via atomposten.
http://www.dr.dk/P4/Kbh/Nyheder/Roskilde/2012/09/23/111319.htm?rss=true
seneste nyt- roskilde vil ikke have deres eget affald!!
LOLLANDMODATOMAFFALD
Kaj Krarup Kristensen
09-09-2012
Til styregruppen
Forslag til spørgsmål til GEUS på mødet tirsdag den 11. september 2012
Den tværministerielle arbejdsgruppe har modtaget forstudier til brug for et beslutningsgrundlag om
placering af slutdepot for affald fra RISØ.
Opgaven er stillet af Folketinget.
Det fremgår af den samlede konklusion, at alle 22 områder vil være mulige løsninger ud fra et
sikkerhedsmæssigt synspunkt.
Svar: Udlevere 2 blade
Spørgsmål 1:
Hvilke afgørende forhold er lagt til grund for at udvælge 6 af de 22 områder til
videre undersøgelse?
Svar: Udvælgelsen er sket på eksisterende undersøgelser. Altså ikke specifikt undersøgt
om de lokale forhold. Tætte geologiske lag hvor der ikke er revner. Lagene er så vurderet.
Grundvandsforhold er også inddraget. Der laves omegnsstudier. Infrastruktur. Arkeologiske
studier. Naturstyrelsen bliver også inddraget. Drikkevandsforsyningen vurderes. Jordskælsforhold.
Ca. 2 måneder forventes dennne fase at vare.
Spørgsmål 2:
Hvilke afgørende forhold skal lægges til grund for at udvælge 2-3 af de 6 områder til
videre undersøgelse?
I vurderinger af de 22 områder indgår terræn – ler arter m.v. – koter – grundvand – drikkevand – fredninger
– Natura 2000 interesser – klimaændringer – havniveau – stormflod – trafik – forkastningssystemer m.m.
Det sydlige Lolland var i år 1872 udsat for en voldsom stormflod. 28. mennesker døde. Mange dyr omkom.
Mange bygninger blev ødelagt. Mange skibe forliste. Oversvømmelser strakte sig fra Albuen til et pænt
stykke øst for Rødbyhavn og gik lange ind i landet.
Spørgsmål 3
Er det taget i betragtning, at en sådan hændelse kan ske igen. Risikoen er vel
egentlig øget pga. havstigning generelt som følge af smeltevand fra indlandsisen på
Grønland?
Svar: Det er noteret allerede i de første rapporter. Man forstiller sig at der kommer
hyppigere vandstigninger.
Side 1
Spørgsmål 4
Hvilke elementer i forstudierne ligger til grund for udpegning af specielt tyndt
befolkede områder. Det er da vel meningen at Folketinget sørger for, at et slutdepot
er ufarligt?
Svar: Der er ikke specielt peget på tyndt befolkede områder, men der er internationale
retningslinjer som ligger til grund og der omtales at sådanne anlæg aldrig må ikke ligge i tæt
befolkede områder. Når de udvælges 2-3 områder er det først at de grundige undersøgelser går i
gang.
Der i de seneste uger gennemført eftersøgning af olie og gas i den sydlollandske undergrund.
15 engelske eksperter har ved hjælp af 3 specialkøretøjer undersøgt geologiske forhold mange hundrede
meter under jordoverfladen.
Det nærmeste det er lykkedes at skaffe nærmere oplysninger er, at et større Dansk virksomhed har med
sagen at gøre. Manden på sagen hedder Hans Dahlerup Koch, bor i Horsens og har telefon nr. 29806258.
Spørgsmål 5
Er det interessant for placering af et slutdepot på Lolland, hvis der skal udvindes olie
og gas i nær fremtid. Det kan blive dyrt at ekspropriere.
I Folketingets beslutning (B 8 marts 2003) indgår bl.a. en brevveksling (Bilag 4) med civilingeniør Hans
Hagen, Roskilde. Han argumenterer for, at atomaffaldet kan blive i lang tid på Risø. Strålingsniveauet for
store dele af affaldet vil på ca. 40 år henfalde med faktor 1000.
Det vil herefter være langt nemmere og billigere at deponere. Han foreslår f. eks. at lave det henfaldne
affald til en slags grød (en metode kommunekemi anvender), hvorefter det kan deponeres i salthorste i
Jylland med en kapacitet på 50.000 m3 i 1 km dybde. En anden sikker mulighed er eksisterende salthorste
ud for Jyllands vestkyst.
Herudover har han saglig kritik af en del af de forudsætninger, der ligger til grund for Folketingets
beslutning.
Den daværende minister (Helge Sander) har besvaret Hans Hagen.
Min opfattelse er, at svarene i nogle tilfælde hviler på et spinkelt grundlag.
Svar: Det er GEUS uvidende om. Det vurderes at det vil tage lang tid før sådanne undersøgelser er færdige.
Hvis de bliver positive vil boringer ikke ligge samme sted som depot.
Spørgsmål 6
Brevets indhold indgår i den trufne beslutning; Men kan det tænkes at de i brevet omhandlede muligheder
for sikre og billige løsninger var værd at undersøge?
Svar: Kender ikke brevet, men vil gerne have det. Får Bodils. Generelt siges salthorste ikke at være
anvendelige. Når der lægges radioaktivt materiale i salt vil salten udlede vand. Det vil skabe en katestrofe
med vand og radioaktivt materiale. 80 mand ansat i DD dekomisioneringsselskabet.
Hvis Risø skal med i betragningt skal der ske en politisk beslutning om at inddrage det igen
Der er vandforsyning til København som kommer i fare hvis depotet kommer til at ligge ved Risø.
Undersøgelserne forventes at være færdige omkring 1. november
Sundhedsministeren har opgaven med at udvælge depottybe, placering m.m.
Hellige områder som ikke kan bruges til depot er vandresuar til drikkevand og Natur 2000 områder.
Bladet kan også findes på hjemmesiden. Geus .dk - Geologi for alle.
30. april
Bertel Nielsson og Peter Gravesen
Kaj Krarup Kristensen
09-09-2012
Til styregruppen
Forslag til spørgsmål til GEUS på mødet tirsdag den 11. september 2012
Den tværministerielle arbejdsgruppe har modtaget forstudier til brug for et beslutningsgrundlag om
placering af slutdepot for affald fra RISØ.
Opgaven er stillet af Folketinget.
Det fremgår af den samlede konklusion, at alle 22 områder vil være mulige løsninger ud fra et
sikkerhedsmæssigt synspunkt.
Svar: Udlevere 2 blade
Spørgsmål 1:
Hvilke afgørende forhold er lagt til grund for at udvælge 6 af de 22 områder til
videre undersøgelse?
Svar: Udvælgelsen er sket på eksisterende undersøgelser. Altså ikke specifikt undersøgt
om de lokale forhold. Tætte geologiske lag hvor der ikke er revner. Lagene er så vurderet.
Grundvandsforhold er også inddraget. Der laves omegnsstudier. Infrastruktur. Arkeologiske
studier. Naturstyrelsen bliver også inddraget. Drikkevandsforsyningen vurderes. Jordskælsforhold.
Ca. 2 måneder forventes dennne fase at vare.
Spørgsmål 2:
Hvilke afgørende forhold skal lægges til grund for at udvælge 2-3 af de 6 områder til
videre undersøgelse?
I vurderinger af de 22 områder indgår terræn – ler arter m.v. – koter – grundvand – drikkevand – fredninger
– Natura 2000 interesser – klimaændringer – havniveau – stormflod – trafik – forkastningssystemer m.m.
Det sydlige Lolland var i år 1872 udsat for en voldsom stormflod. 28. mennesker døde. Mange dyr omkom.
Mange bygninger blev ødelagt. Mange skibe forliste. Oversvømmelser strakte sig fra Albuen til et pænt
stykke øst for Rødbyhavn og gik lange ind i landet.
Spørgsmål 3
Er det taget i betragtning, at en sådan hændelse kan ske igen. Risikoen er vel
egentlig øget pga. havstigning generelt som følge af smeltevand fra indlandsisen på
Grønland?
Svar: Det er noteret allerede i de første rapporter. Man forstiller sig at der kommer
hyppigere vandstigninger.
Side 1
Spørgsmål 4
Hvilke elementer i forstudierne ligger til grund for udpegning af specielt tyndt
befolkede områder. Det er da vel meningen at Folketinget sørger for, at et slutdepot
er ufarligt?
Svar: Der er ikke specielt peget på tyndt befolkede områder, men der er internationale
retningslinjer som ligger til grund og der omtales at sådanne anlæg aldrig må ikke ligge i tæt
befolkede områder. Når de udvælges 2-3 områder er det først at de grundige undersøgelser går i
gang.
Der i de seneste uger gennemført eftersøgning af olie og gas i den sydlollandske undergrund.
15 engelske eksperter har ved hjælp af 3 specialkøretøjer undersøgt geologiske forhold mange hundrede
meter under jordoverfladen.
Det nærmeste det er lykkedes at skaffe nærmere oplysninger er, at et større Dansk virksomhed har med
sagen at gøre. Manden på sagen hedder Hans Dahlerup Koch, bor i Horsens og har telefon nr. 29806258.
Spørgsmål 5
Er det interessant for placering af et slutdepot på Lolland, hvis der skal udvindes olie
og gas i nær fremtid. Det kan blive dyrt at ekspropriere.
I Folketingets beslutning (B 8 marts 2003) indgår bl.a. en brevveksling (Bilag 4) med civilingeniør Hans
Hagen, Roskilde. Han argumenterer for, at atomaffaldet kan blive i lang tid på Risø. Strålingsniveauet for
store dele af affaldet vil på ca. 40 år henfalde med faktor 1000.
Det vil herefter være langt nemmere og billigere at deponere. Han foreslår f. eks. at lave det henfaldne
affald til en slags grød (en metode kommunekemi anvender), hvorefter det kan deponeres i salthorste i
Jylland med en kapacitet på 50.000 m3 i 1 km dybde. En anden sikker mulighed er eksisterende salthorste
ud for Jyllands vestkyst.
Herudover har han saglig kritik af en del af de forudsætninger, der ligger til grund for Folketingets
beslutning.
Den daværende minister (Helge Sander) har besvaret Hans Hagen.
Min opfattelse er, at svarene i nogle tilfælde hviler på et spinkelt grundlag.
Svar: Det er GEUS uvidende om. Det vurderes at det vil tage lang tid før sådanne undersøgelser er færdige.
Hvis de bliver positive vil boringer ikke ligge samme sted som depot.
Spørgsmål 6
Brevets indhold indgår i den trufne beslutning; Men kan det tænkes at de i brevet omhandlede muligheder
for sikre og billige løsninger var værd at undersøge?
Svar: Kender ikke brevet, men vil gerne have det. Får Bodils. Generelt siges salthorste ikke at være
anvendelige. Når der lægges radioaktivt materiale i salt vil salten udlede vand. Det vil skabe en katestrofe
med vand og radioaktivt materiale. 80 mand ansat i DD dekomisioneringsselskabet.
Hvis Risø skal med i betragningt skal der ske en politisk beslutning om at inddrage det igen
Der er vandforsyning til København som kommer i fare hvis depotet kommer til at ligge ved Risø.
Undersøgelserne forventes at være færdige omkring 1. november
Sundhedsministeren har opgaven med at udvælge depottybe, placering m.m.
Hellige områder som ikke kan bruges til depot er vandresuar til drikkevand og Natur 2000 områder.
Bladet kan også findes på hjemmesiden. Geus .dk - Geologi for alle.
30. april
Bertel Nielsson og Peter Gravesen